En gruppe japanske forskere fra Tokyo University of Agriculture har netop offentliggjort et studie, der bringer ny indsigt i, hvordan katte genkender mennesker. Resultaterne peger entydigt på én ting: Det er ikke din stemme eller din fysiske fremtoning, der får din kat til at kende dig. Det er din duft.
Næsen først
Ved hjælp af et avanceret forsøgssetup med videoovervågning og lugtprøver fra både katteejere og fremmede, har forskerne dokumenteret, at katte i gennemsnit bruger dobbelt så lang tid på at snuse til en ukendt persons lugt som til deres ejers. Det tyder på, at katte hurtigt genkender den menneskelige duft, de er fortrolige med, og finder ukendte lugte mere undersøgelsesværdige.
Hvilket næsebor bruger din kat?
En overraskende detalje i undersøgelsen er, at kattene ofte starter med at bruge højre næsebor, når de snuser til noget nyt. Denne adfærd er tidligere set hos hunde og andre dyr og peger på, at højre side af hjernen spiller en rolle i forarbejdning af nye, potentielt vigtige informationer.
”Det, at kattene skifter til venstre næsebor undervejs, tolker vi som tegn på, at duften er blevet klassificeret og ikke længere opfattes som faretruende eller helt ny,” forklarer en af forskerne bag studiet.
Snus, gnid, markér
Katte har tidligere vist sig at markere velkendte genstande og personer med deres ansigt – det, vi ofte kalder at „rubbe“. Forskerne observerede, at kattene efter sniffet oftere gned kinden mod det, de netop havde lugtet til. Denne opførsel knytter duft og adfærd tæt sammen og kan være en måde at genmarkere det kendte.
Personlighed spiller ind
Undersøgelsen viste også en sammenhæng mellem kattenes personlighed og deres snuseadfærd. Katte med høj neuroticisme scorede snusede mere hektisk, mens de mere omgængelige var rolige og selektive i deres undersøgelser. Denne opdagelse tilføjer endnu et lag til forståelsen af katten som et komplekst, sansende væsen.
Kattens næse afslører mere end du tror
Selvom forskerne ikke entydigt kan konkludere, at katte genkender den enkelte person alene på duft, er der stærke indikationer på, at deres sociale hukommelse og nærsans er langt mere udviklet, end mange hidtil har troet.
Studiet af Yutaro Miyairi, Yuichi Kimura, Koji Masuda og Hidehiko Uchiyama er publiceret i det anerkendte tidsskrift PLoS ONE og er tilgængeligt som open access på plos.org.